Hotel Vejlefjord
Helt nede ved fjorden udenfor Vejle ligger Hotel Vejlefjord i historiske lokaler, som siden sin begyndelse i 1900 dannede ramme om et moderne sanatorie for brystsyge. I dag rummer hotellet foruden plads til overnattende gæster et populært spaområde med termiske bade, restaurant, konferencecenter og loungeområde, hvor stedets gæster kan sidde og nyde mad og drikke med udsigt over den frodige park beliggende lige ned til Vejle Fjord. Med andre ord et meget alsidigt sted med mange forskelligartede behov, når det kommer til stil og indretning.
På Hotel Vejlefjord pryder både caféstole, bordplader og understel fra Zederkof en af terrasserne med udsigt over parken.
Zederkof er garant for god kvalitet og gode priser
Tilbage i 2016 bestilte Per Høj, restaurantchef ved Hotel Vejlefjord, første sending caféstole, og størstedelen af deres nuværende beholdning stammer fra selv samme sending. Per lægger stor vægt på, at møblerne er af god kvalitet og er holdbare, da de er udsat for stor grad af slitage ved daglig brug i de milde måneder. De valgte at købe kvalitet hos Zederkof ud fra det rationale, at det kun er dyrt i selve indkøbet, men ikke på den lange bane. Kvalitet og pris hænger som bekendt oftest sammen, hvilket de mange bestående caféstole vidner perfekt om. Ikke desto mindre fremhæver Per Høj, at Zederkof gav en rigtig skarp mængdepris, som alle kunne være tilfredse med.
Stor valgfrihed til kundernes fordel
Foruden kvalitet og pris fremhæver Per Høj den store valgfrihed Zederkofs store varesortiment åbner op for. Med mere end 100 forskellige bordplader og understel kunne han sammensætte caféborde, som passede perfekt ind i stilen med resten af stedet og samtidig komplementerede omgivelserne.
Hotel Vejlefjords løsning (udeservering)
Hotel Vejlefjord
Hotel Vejlefjord ligger perfekt placeret forenden af Sanatorievej 26, 7140 Stouby udenfor Vejle med både park- og fjordkig. Se meget mere på www.hotelvejlefjord.dk

